7. nov. 2014
Af af Liz Rørsig og Karina Didriksen

Rachel til ”Vild med dans”: Hepper på Mads Vad

Theresia, Rachel og Lars fra "Årgang 0".
Theresia, Rachel og Lars fra "Årgang 0".
Foto: Hanne Juul
”Årgang 0”-pigen er med sine forældre i dansestudiet, og hun håber, at hendes yndlingsdanser klarer sig igennem aftenens konkurrence.

14-årige Rachel fra ”Årgang 0” er en stor fan af ”Vild med dans”, og hun har fået lov til at overvære aftenens dansekonkurrence live i studiet sammen med sine forældre, Lars og Theresia.

- Det er fjerde gang, at jeg er i ”Vild med dans”-studiet, første gang var i 2011, og jeg hepper på Mads Vad. Ham har jeg interviewet, og så har han været lærer på min gamle danseskole, fortalte en glad Rachel til BILLED-BLADET.

I dagens anledning havde den sønderjyske pige en fin kjole med blomster på, som hun har købt i England.

Hun var nemlig på en lille udlandsrejse i efterårsferien, hvor hun fik shoppet lidt. Teenageren tog derover på egen hånd, men senere kom forældrene over til hende.

- Jeg købte først hårbåndet med blomster i England, og så sagde min veninde, om jeg ikke skulle finde en kjole, der passede til, forklarede Rachel, inden showet gik i gang.

Læs mere om: