9. sep. 2013
Af af Helle Skram de Fries
Rasmus Seebach kickstarter Vild med dans
Rasmus Seebach
Foto: AOP
Skønne Rasmus Seebach går på scenen med helt ny sang til "Vild med dans"-premieren.
Det er nu meldt officielt ud fra TV2's presseafdeling, at selveste Rasmus Seebach kommer på scenen til premieren på "Vild med dans" 2013 på fredag den 13. september.
Her skal den populære sanger optræde med sit nye singleudspil fra albummet "Olivia", og det er første gang han opfører det på TV.
Rasmus Seebach, der debuterede i 2009, har tidligere været i "Vild med dans"-studiet og optrådt live, og nu beriger han altså atter det store danseshow med sin sang.
Og hvem kan også bedre end netop Rasmus Seebach være med til at starte den tiende sæson af "Vild med dans", der ruller lystigt på TV-skærmene fra fredag 13. september til fredag 29. november?