27. jul. 2016
Af Juliane Olsen

Rasmus Tantholdt bekræfter skilsmissen fra Cecilie Beck

Rasmus Tantholdt og Cecilie Beck
Rasmus Tantholdt og Cecilie Beck
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
TV-korrespondenten Rasmus Tantholdt bekræfter over for BILLED-BLADET, at han skal skilles fra kollegaen Cecilie Beck.

Den 42-årige TV 2-korrespondent Rasmus Tantholdt er lige nu i Rio de Janeiro i forbindelse med afholdelsen af de Olympiske lege.

Her opholder han sig sammen med sønnen Emil og nevøen Sigurd, men det sker i lyset af en kedelig nyhed.

Rasmus Tantholdt er nemlig ikke længere gift med TV 2-kollegaen Cecilie Beck, som han har dannet par med i ni år.

LÆS MERE: Tantholdt lettet over Jeppe Nybroes frigivelse

Cecilie Beck bekræftede skilsmissen

Det bekræfter TV 2-korrespondenten i en SMS over for BILLED-BLADET, efter at nyheden kom ud tirsdag.

Det var i første omgang Cecilie Beck, der ligeledes via SMS bekræftede over for dagbladet BT, at skilsmissen er en realitet.

- Ja – og det foregår helt venskabeligt og udramatisk, lød den kortfattede tekst.

Villaen er solgt

Det er blot tre måneder siden, parret satte deres villa i Gentofte nord for København til salg, og den blev solgt ugen efter.

Rasmus Tantholdt og Cecilie Beck blev gift i 2010 i Thailand, efter parret havde været kærester i tre år.

LÆS MERE: Cecilie Beck på Roskilde Festival med datter

Dengang var brylluppet ikke planlagt, men det skete spontant på en ferie, og de eneste gæster var parrets tre sammenbragte børn.

Læs mere om: