Torsdag, 18. april 2013 - af af Charlotte Hallbæck, FEMINA, Aller Media

Rasmus Tantholdt: Jeg har altid været et usikkert menneske

Rasmus Tantholdt
Rasmus Tantholdt
Foto: AOP
Den kendte journalist fattede ikke, hvordan han kunne komme ind på Journalisthøjskolen og var fuldstændig forbløffet, da TV 2 ringede og tilbød ham et job, allerede et år inden han var færdig.

Selvom Rasmus Tantholdt aften efter aften toner frem på danskernes TV-skærme fra verdens brændpunkter, har det taget ham lang tid at overbevise sig selv om, at han er god til det, han laver. Det siger den kendte TV-reporter i et interview til FEMINA.

”Jeg har modtaget krisehjælp”, indrømmer Rasmus Tantholdt. Læs på femina.dk, hvordan han tackler jobbet som krigsreporter

– Jeg har altid været et søgende menneske på den måde, at jeg godt kan lide at gøre anderledes ting, kaste mig over et eller andet og dyrke det. Det har mit arbejde ikke ændret på, nu kan jeg bare give los for det. Derfor ligger det naturligt til mig at have det job. Men selvfølgelig har det været med til at udvikle mig i forhold til de værdier, jeg gerne vil have i mit liv. Og så har det været en udvikling, hvor jeg har fundet ud af, hvad jeg rent faktisk er god til, og DET har været ekstremt vigtigt for mig. Fordi jeg altid har været et forholdsvis usikkert menneske. Har haft en stor trang til at bevise, at jeg var god nok.

Hvor kommer den usikkerhed fra?

– Årh, det ved jeg sgu ikke ... det bunder vel blandt andet i, at det ligesom ikke lå i kortene i min barndom, at jeg skulle ... Jeg har for eksempel ikke gået i gymnasiet, og det har påvirket mig hele livet. Jeg har jo blandet mig med mennesker, som både har gået på gymnasiet og universitetet, og jeg har kunnet mærke, at der er en dannelse, som jeg har aldrig har fået.

– Og så har jeg haft en far, der drak for meget og døde, da jeg var 13 år. Det har selvfølgelig påvirket min tilværelse, for det er klart, at man som barn kommer til at tage et større ansvar, når man har en far, der er alkoholiker. Men om det har påvirket mit selvværd, ved jeg ikke. Jeg kan ikke rigtig se sammenhængen. Og igen: Det er jo detaljer og småproblemer i forhold til, hvordan mange andre mennesker har det, siger Rasmus Tantholt til FEMINA.

Læs på femina.dk: John Taylor fra Duran Duran – ”Jeg elsker Borgen”

Piskede sig selv i fire år

Rasmus Tantholdt beskriver sig selv som lidt af en rod, da han var ung. I stedet for at gå på gymnasiet tog han ud at rejse, men startede på hf, da han kom hjem. Siden søgte han ind på Journalisthøjskolen og kom ind i første hug.

– Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig! Jeg havde den indstilling til mine egne evner, at hvis jeg arbejdede virkelig hårdt, kunne jeg MÅSKE gøre det lige så godt som de andre. Men jeg var ikke sikker, siger han.

Så du brugte de fire år på skolen på at piske dig selv?

– Ja, for jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet havde fortjent at gå der. Så jeg arbejdede stenhårdt og var meget bevidst om, at jeg skulle gøre en ekstra indsats. Jeg skulle bevise og bevise og bevise, følte jeg – endda også da TV 2 ringede, et helt år inden jeg var færdig, og tilbød mit et job. Jeg var fuldstændig forbløffet! Det kan da ikke passe! Hvordan kan tingene gå så nemt for mig, når nu jeg er sprunget over, hvor gærdet er lavest, hele mit liv?

Og lige om lidt opdager de, at du INGENTING kan!

– Præcis. Den klassiske. Der er så gået nogle år nu, og jeg har fundet ud af, hey, Rasmus, du ER god til det, du laver. Du har ikke behov for det dér længere. Det var en meget stor erkendelse for mig. For det er klart, at når du arbejder, til du får næseblod, for at bevise, at du er god nok, så går det galt på et tidspunkt.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden