31. mar. 2023
Af Karina Didriksen

Rasmus Tantholdt og Natasja Crone har set frem til det længe: Nu sker det endelig

Rasmus Tantholdt og Natasja Crone.
Rasmus Tantholdt og Natasja Crone.
Foto: Claus Fisker
TV 2-korrespondenten Rasmus Tantholdt glæder sig til en helt særlig ferie med kæresten Natasja Crone.

Rasmus Tantholdt kunne løfte trofæet i vejret i K.B. Hallen torsdag aften, hvor han vandt prisen for Årets klip ved EchoPrisen.

Men den 49-årige TV 2-korrespondent kunne ikke feste hele natten med kæresten Natasja Crone, for parret havde store planer dagen efter.

Fredag den 31. marts skal der nemlig ske noget, som de begge har set frem til længe.

- Jeg ser utroligt meget frem til i morgen kl. 17, for der flyver vi på skiferie til Italien med to af vores drenge, fortalte en glad Rasmus Tantholdt, da BILLED-BLADET mødte parret.

Har nået målstregen

Og ferien er tiltrængt for både Rasmus Tantholdt og hans kæreste og TV 2-kollega.

- Jeg har lige været i Ukraine, og Natasja har haft enormt travlt, fortalte han og fortsatte:

- Det føles, som om vi har løbet med tungen ud af halsen for at nå frem til målstregen, som så er i morgen, hvor vi skal på en ferie sammen. Det bliver vildt dejligt.

- Ja, vi skal ned i bjergluften og ikke have nogen planer, indskød Natasja Crone med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-03-30/_mho6135.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: