Rasmus Tantholdt tager sønnen med på arbejde
I en ny bog fortæller TV 2’s udenrigskorrespondent Rasmus Tantholdt om sit liv i verdens brændpunkter.
Han er begyndt at tage sin 14-årige søn Emil med derud for at vise ham, at verden er bedre end sit rygte.
Verden er ikke så forfærdelig
Rasmus Tantholdt har udgivet bogen ”Med åbne øjne” om sit liv som udenrigskorrespondent for TV 2.
Et liv, som han er begyndt at inddrage Emil i. Han har efterhånden haft sin søn med på arbejde en del gange ude i verden.
– Jeg betaler selvfølgelig selv billetten. Det er vigtigt for mig, at han kommer ud og med egne øjne ser, at hele Mellemøsten altså ikke står i brand. Jeg har senest haft ham med i Jerusalem, hvor der var ballade. Og det ser jo ud, som om der er ballade i hele byen, når jeg står og filmer i en gade med optøjer. Men to gader væk er der fred og ro. Det er vigtigt for mig at vise ham, at verden ikke er så forfærdelig, som mange gør den til, fortæller Rasmus Tantholdt,