Mandag, 23. maj 2022 - af Laura Dalgård Hansen

René og Michael fra Først til verdens ende rejste ud i verden for finde hinanden, men samtidig måtte de sige farvel til kærester og børn

René og Michael Mallin

René og Michael Mallin

Foto: Peter Leth-Larsen/TV 2
René og Michael Mallin fra "Først til verdens ende" havde brug for den lange rejse for at finde tilbage til hinanden igen, men samtidig måtte de forlade kærester og børn hjemme i Danmark.

Konkurrencen spidser i den grad til i ”Først til verdens ende”, hvor blandt andre tvillingerne René og Michael Mallin kæmper om at nå frem tidsnok til at få en så lang rejse som mulig, så de kan få så meget tid med hinanden som muligt.

Tvillingebrødrene på 36 år tilbragte så godt som al deres tid sammen, da de var børn, men det ændrede sig, da de for 17 år siden flyttede hver for sig. I den forbindelse opstod der en dyb kløft mellem dem.

Stor støtte hjemmefra

Rejsen, som man i disse uger kan følge på TV 2, har vendt op og ned på brødrenes forhold, men for at finde tilbage til hinanden igen, var de to tvillinger også nødt til at sige farvel til kærester og børn – og det var ikke nemt.

- Det var meget hårdt. Vi fik at vide to-tre måneder inden, at vi skulle af sted, og jeg vågnede mange gange om natten og kiggede på de to små og tænkte: ”Det kan jeg ikke”. Men der var så meget at vinde, og vi er blevet støttet helt vildt hjemmefra, fortæller Michael Mallin, der er far til Felix på otte og Rosa på fem år.

Foto: Privat
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Forlod familien for en større sag

Også René har to børn, nemlig Karla på fire og Ellen, der var bare et år gammel, da han rejste af sted med sin bror i efteråret på en rejse, der kom til at vare i mange uger. 

- Jeg skrev dagbog de fleste dage, og jeg sluttede altid af med lige at tænke på mine børn og kæreste. Jeg kan huske det kram, jeg fik af min datter, da jeg hoppede på toget i Kolding og skulle af sted mod Esbjerg … Hun kunne næsten ikke give slip. Men det var for en større sag – ellers gav det ikke mening overhovedet, at jeg tog af sted, fortæller Rene Mallin, der ligesom sin bror har fået stor støtte hjemmefra til at deltage i ”Først til verdens ende”.

Man kan læse hele interviewet med Michael og René i BILLED-BLADET nr. 20, der er på gaden nu.

Foto: Privat

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden