Lørdag, 25. april 2015 - af af Liz Rørsig

Rikke Hemmingsen har sit drømmejob på Station 2

Foto: Martin Høien
Rikke Hemmingsen er ikke i tvivl. - ”Station 2” er mit yndlingsprogram. Jeg har aldrig turdet drømme om, at jeg kunne få lov til at være vært i det program.

Rikke Hemmingsen er 31 år og vært samt redaktør på TV 2-programmet ”Station 2 Efterlyst”. Hun er barselsvikar for Anne-Katrine Bondo i forårs- og efterårssæsonen og har tidligere arbejdet som reporter på programmet.

Rikke har skullet vænne sig til værtsrollen, hvor der er fokus på hende som person. Hun har som reporter været vant til, at der var spot på stemmen og det færdige produkt.

– Jeg har lært meget om mig selv. For eksempel bevæger jeg hænderne meget, når jeg taler. Og det skal jeg måske ikke så meget på skærmen, smiler den kønne vært og gestikulerer.

Det giver mening

TV-jobbet er noget af en drømmetjans for Rikke, der er uddannet journalist fra RUC.

– Det er overvældende og fedt. ”Station 2” er mit yndlingsprogram og har altid været det. Jeg har aldrig turdet drømme om, at jeg kunne få lov til at være vært i det program, og ”Efterlyst” giver så meget mening. Det har en berettigelse for politiet, som får hjælp fra seerne til opklaring af forskellige sager via programmet. Jeg bliver rørt, når politifolk fortæller mig, hvor mange der har ringet ind for at hjælpe, siger Rikke.

Læs hele interviewet i BILLED-BLADET, der er på gaden nu.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden