14. okt. 2017
Af Majken Munk

Rørt Dak Wichangoen: Vild med dans betyder så meget

Dak Wichangoen.
Dak Wichangoen.
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
For Dak Wichangoen er ”Vild med dans” blevet en betydningsrig del af hendes liv, som godt kan give anledning til våde øjne.

Efter glædens sus over at være gået videre i ”Vild med dans”, er det nemt at se, at det programmet betyder meget for Dak Wichangoen og partneren Thomas Evers. Endda så meget, at tårerne triller.

- Jeg ser ikke kun det her som et danseprogram. Jeg har lært meget om mig selv, og for hver fredag så finder jeg bare ud af, hvor meget det (”Vild med dans”, red.) betyder, fortæller køkkenchefen.

Glad for at gå videre

Da Dak Wichangoen og Thomas Evers Poulsens navne blev råbt op af ”Vild med dans”-værterne fyldtes de med glæde.

- Man bliver så glad! Vi havde forberedt os på, at vi ville ryge i omdans på grund af vores placering efter dommerkaraktererne, fortæller parret.

Den sværeste standarddans

I træningslokalet har Dak Wichangoen haft svært ved at finde vreden frem, og hun har kæmpet med de svære pasodoble-trin. Men næste uge ser ikke ud til at blive lettere, for der står den på slowfox, som parret selv betegner, som den sværeste standarddans af alle standarddanse.

Læs mere om: