Rørt Vild med dans-stjerne: Fan strikker trøjer til mine børn

Jakob Fauerby.

Jakob Fauerby.

Foto: Martin Høien
Jakob Fauerby er dybt rørt over en fan, der strikker til hans børn, fordi Jakobs mor ikke kan.
- Det er simpelthen noget af det mest rørende, fortæller skuespiller Jakob Fauerby til BILLED-BLADET.
 
En fan, der har fulgt ham i ”Vild med dans” og følger ham på de sociale medier har strikket trøjer til hans lille datter Anna og til Annas storebror Isaak.

Mistede mor i 2011

- Fordi ”din mor kan jo desværre ikke”, skriver hun til mig, fortæller Jakob Fauerby, der i 2011 mistede sin mor til cancer. 
Jakob Fauerby kender ikke det skønne menneske, men hun har selv kontaktet ham for at høre, om hun måtte strikke til de to børn.
Fordi hun elsker at strikke og følger Jakob Fauerby, der i 2019 vandt ”Vild med dans” sammen med Silas Holst. 
Foto: Hanne Juul
- Hun har selv børn og børnebørn at strikke til, men hun synes det er synd, jeg ikke har en mor, der kan strikke til mine børn.

Rørende og overskudsagtigt

- Jeg forsøger at få lov til at betale i det mindste for garnet, men det er ikke så nemt. Det er da rørende og overskudsagtigt, synes Jakob Fauerby.
Sammen med sin mand, Anders og veninden Rebecca Sølvsteen har han datteren Anna på snart syv måneder.
Rebecca Sølvsteen havde i forvejen sønnen Isaak, der er tre og et halvt år. 
BILLED-BLADET har fået lov til at vise det fine foto fra Jakob Fauerbys instagram af den fine cardigan til Anna og den flotte trøjer til Isaak. 
Foto: Privat
- Anna stortrives og har fået to tænder, og Isaak er stadig den skønneste storebror, forklarer Jakob Fauerby.

Tid med børnene

- Corona-krisen har været en gave i forhold til at få tid sammen med børnene, og både jeg og Anders er en fuldt integreret del af Annas hverdag. Men jeg er dybt bekymret på min branche og mine kollegaers vegne.
- Vi aner reelt ikke, om der er noget at komme tilbage til.

Nyt tv-program

Jakob Fauerby kan dog personligt glæde sig over, at han mandag 11. maj skal til optagelser på et nyt tv-program på TV 2 Fri med titlen ”På tværs af Danmark. 
 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden