20. okt. 2018
Af Lene Skriver Bak

Rolf klarede sig videre i Vild med dans trods skade - Laila ude

Rolf Sørensen, Karina Frimodt, Laila Friis-Salling og Morten Kjeldgaard.
Rolf Sørensen, Karina Frimodt, Laila Friis-Salling og Morten Kjeldgaard.
Foto: Birger Storm
Laila Friis Salling og Morten Kjeldgaard måtte forlade "Vild med dans" efter en aften i boyband-musikkens tegn. Rolf Sørensen dansede sig videre trods alvorlig skade.

Rolf Sørensen måtte danse med stok og siddende på et bord, fordi han fik en alvorlig fibersprængning tidligere på ugen.

Aftenens dans gav da også blot 5 i samlet karakter fra dommerne.

Men seerne er vilde med Rolf og hans dansepartner, Karina Frimodt, der sikrede sig i hvert fald to fredage mere, da de gik videre til næste uges "Knæk Cancer"-special, hvor ingen par ryger ud.

Laila Friis-Salling og hendes dansepartner, Morten Kjeldgaard, og Signe Lindkvist, der danser med Thomas Evers Poulsen, måtte i omdans.

En jive til Beach Boys' nummeret "Surfing USA" blev endestationen for Laila og Morten, der måtte se sig slået af Signe og Thomas, der dansede rumba til Take That-nummeret "Back for good".

I den sjove ende af skalaen fik Molly Egelind og Mads Vad 32 i samlet karakter, hvilket var sæson-rekord.

Læs mere om: