7. okt. 2018
Af Helle Skram de Fries

Rolf Sørensens dansegennembrud: Nu nyder jeg dansen

Karina Frimodt og Rolf Sørensen i "Vild med dans" 2018 program 5.
Karina Frimodt og Rolf Sørensen i "Vild med dans" 2018 program 5.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
I femte program af "Vild med dans" lykkedes det endelig Rolf Sørensen at få knækket dansekoden.

Han har kæmpet bravt, og dansen ligger ikke lige til højrebenet for den tidligere professionelle cykelrytter Rolf Sørensen.

Men i showet fredag den 5. oktober var det helt tydeligt, at Rolf Sørensen for første gang havde overskud til at nyde det, da han dansede cha-cha-cha med sin dygtige dansepartner, Karina Frimodt.

Stolt af Rolf

- Jeg er super stolt af Rolf. Det har faktisk været vores værste uge og så sent som i går, var vi helt på den. Men så var det, som om Rolf pludselig blev fandenivoldsk – og så gav du den gas, fortalte Karina Frimodt efter fredagens show, mens hun smilende kiggede på Rolf.

- Ja, nikkede Rolf, der stadig havde det varmt, og tilføjede:

- Det var fedt bare at give los, og det var virkelig sjovt i aften. Jeg nød det meget.

Kæmper videre

Næste fredag skal parret danse slowfox – og begge forsikrer:

- Vi kæmper videre!

Læs mere om: