11. jun. 2019
Af Lisbeth Grube

Så du dem på TV? Piet og Hjalte med i Royal Run

Piet og Hjalte fra "De sjældne danskere".
Piet og Hjalte fra "De sjældne danskere".
Lasse Lundberg Andreasen/TV 2
De to gæve venner Piet og Hjalte fra TV 2-dokumentaren ”De sjældne danskere” deltog i folkefesten Royal Run.

To små glade og velkendte ansigter dukkede op i folkemængden, da Royal Run løb af stablen pinsemandag.

11-årige Piet og hans gode ven Hjalte fra TV 2-dokumentaren ”De sjældne danskere” var med ude på ruten i hovedstaden med deres familier.

Piet og Hjalte - forventningsfuld duo

Piet blev trillet i kørestol, mens Hjalte løb, og den forventningsfulde duo blev interviewet af Louise Wolff på TV 2 (link fjernet).

- Han kan løbe hurtigere, end man tror, erklærede Piet stolt om bedstevennen Hjalte, og i målområdet slap den unge gut begejstringen løs:

- Jeg er så stolt af min medalje. Det var ligesom at være med i Tour de France, sagde Piet til tv2.dk.

Se det skønne TV 2-videoklip med Piet og Hjalte her (link fjernet).

Læs mere om: