Så er Vild med dans 2016 skudt i gang

De 12 nydansere. Bagerst fra venstre: Julie Berthelsen, Kirsten Siggaard, Patrick Jørgensen, Lene Beier, Nicholas Nybro, Sarah Mahfoud, Laura Bach, Mille Dinesen. Forrest fra venstre: Gorm Wisweh, Thomas Buttenschøn, Søren Fauli og Mathias Käki Jørgensen. 

De 12 nydansere. Bagerst fra venstre: Julie Berthelsen, Kirsten Siggaard, Patrick Jørgensen, Lene Beier, Nicholas Nybro, Sarah Mahfoud, Laura Bach, Mille Dinesen. 

Forrest fra venstre: Gorm Wisweh, Thomas Buttenschøn, Søren Fauli og Mathias Käki Jørgensen. 

Foto: Hanne Juul
Onsdag eftermiddag var pressen inviteret i Tivoli for at hilse på de 12 nye ”Vild med dans”-par samt værter og dommere.

Fra Pantomimeteatrets scene i Tivoli blev sæson 13 af ”Vild med dans” skudt i gang i det flotteste solskinsvejr.

De 12 par stillede glade og forventningsfulde op til fotografering og svarede velvilligt på de fremmødte journalisters mange spørgsmål.

De fire dommere, Anne Laxholm, Britt Bendixen, Jens Werner og Nikolaj Hübbe, var også i topform.

- Og jeg ser ikke en dag ældre ud end for 13 år siden, proklamerede Britt Bendixen smilende fra scenen.

Kæmper med træningen

De 12 modige nydansere kæmper med deres tålmodige danselærere i træningslokalerne for at bliver klar til at gå på gulvet fredag den 9. september, når der er premiere på ”Vild med dans” 2016.

- Efter de to første træningstimer var jeg faktisk lidt ked af det. Det gik bare ikke særlig godt. Men efter vores sidste træningstime har jeg optur. Nu har jeg ligesom knækket koden, lød det optimistisk fra TV-kokken Gorm Wisweh, der danser med Sofie Kruuse.

- Gorm er fantastisk at træne med – han kører tre timer uden pauser, lød det fra en imponeret Sofie Kruuse, der glæder sig til, parret skal vise den cha cha cha, der er deres første dans.

Hos sangeren Thomas Buttenschøn var der masser af optimisme. Han synes selv, det går temmelig godt med cha cha cha’en, og hans danepartner Mie Martha Moltke gav ham ret.

Mille Dinesen pjattet med Mads Vad

Skuespiller Mille Dinesen, måtte undvære sin dansepartner Mads Vad til pressemødet, men var i top-humør.

- Jeg er på toppen over at danse, og jeg har ondt alle steder. Men det er sjovt, og jeg er pjattet med Mads, fortalte hun til BILLED-BLADET.

De 12 nye par er

Kirsten Siggaard og Thomas Evers Poulsen, Nicholas Nybro og Luise Crone Dons, Mille Dinesen og Mads Vad, Thomas Buttenschøn og Mie Martha Moltke, Mathias Käki Jørgensen og Mille Funk, Lene Beier og Frederik Nonnemann, Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard, Patrick Jørgensen og Jenna Bagge, Gorm Wisweh og Sofie Kruuse, Julie Berthelsen og Marc Maribo Christensen, Laura Bach og Michael Olesen, Søren Fauli og Karina Frimodt.

 

LÆS MERE: Sarah Grünewald: Jeg har dyb respekt for min mand

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden