21. okt. 2022
Af Sofie Nymand

Så gik den ikke længere: Joel Hyrland og Jenna Bagge er ude af Vild med dans

Asta Björk, Daniel Wagner, Jenna Bagge og Joel Hyrland var i omdans
Asta Björk, Daniel Wagner, Jenna Bagge og Joel Hyrland var i omdans
Foto: Dan Mariegaard
Efter en flot Slowfox til blev det skuespiller Joel Hyrland og Jenna Bagge, der måtte forlade ”Vild med dans” i program 7.

Fredag aften kunne man for alvor mærke, at konkurrencen spidser til i ”Vild med dans”.

Her gik fem par på gulvet for at imponere dommerne og seerne, men det var kun fire par, der kunne gå på weekend med en plads i dansekonkurrencen.

Og tidligere i sæsonen har vi set, hvordan alt kan ske. Og intet dansepar kan vide sig sikre på en plads.

Derfor spredte spændingen sig på dansegulvet, da det skulle afgøres, hvilke par der skulle i omdans.

Her blev det Daniel og Asta mod Joel Hyrland og Jenna Bagge. Og det blev sidstnævnte par, der efter en nervepirrende omdans måtte sige farvel og forlade ”Vild med dans”.

Parret sikrede sig en samlet karakter på 36 efter den individuelle dans og maratondansen. Og heller ikke seernes stemmer kunne redde dem.

Inden de forlod gulvet for en sidste gang satte Joel Hyrland ord på, hvilken oplevelse det har været at være med i TV 2-programmet:

– Det har været så livsforandrende. Jeg ved godt, at det er et stort ord, men det har det virkelig, fortalte Joel Hyrland med et stort smil.

Læs mere om: