26. aug. 2013
Af Lisbeth Grube

Sådan blev Uffe Holm overtalt til Vild med dans

Uffe Holm.
Uffe Holm.
Foto: Birger Storm
Komikeren gamblede om, hvorvidt han skulle sige ja til danseprogrammet.

Som den første komiker nogensinde er Uffe Holm med i ”Vild med dans” – og han afslører nu, at tilfældet afgjorde, at han kridter danseskoene. Da han blev spurgt om, hvorvidt han ville være med, lod han sin mobiltelefon tale.

- Jeg havde min iPhone i lommen og tænkte, at jeg ville gamble lidt. Jeg sagde, at hvis uret på min telefon står på noget ulige, så siger jeg ja. Og da jeg hev den op af lommen, stod den på 55, og så var jeg med, siger Uffe Holm til tv2.dk.

Han har fået tilbuddet om at være med mange gange, men først nu var han parat til at slå til.

- Der er så meget lort i TV. Men ”Vild med dans” er noget, jeg godt selv gider at se. Det er et program, man bliver glad af at se, og så tænker jeg, at man heller ikke kan andet end at blive glad af at være med, mener Uffe Holm.

Læs mere om: