Sådan bliver kvartfinalen i Vild med dans
Hvert af de fire tilbageværende par i ”Vild med dans” skal danse to danse i aftenens kvartfinale: en argentinsk tango og en wienervals.
Men i wienervalsen skal Mille Dinesen og Mads Vad danse med Thomas Buttenschøn og Mie Martha Moltke, mens Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard går på gulvet sammen med Laura Bach og Michael Olesen.
Det bliver et "firkantsdrama", og dommernes karakterer for de to wienervalse meget vel kan få indflydelse på den samlede stilling, skriver TV2.dk.
Både for nydanserne og deres professionelle partnere er der ekstra meget på spil i kvartfinalen. Mie Martha Moltke har muligheden for - for første gang nogensinde – at komme i semifinalen, mens det for Michael Olesen og Morten Kjeldgaard bliver anden gang, hvis det lykkes for dem.
LÆS MERE: Mille Dinesen om det niende program i "Vild med dans": - Det var som en rutsjebanetur
For Mads Vad bliver det den femte semifinale, hvis han og Mille Dinesen går videre.
Se her hvilken musik parrene skal danse til:
Argentinsk tango
- Laura Bach og Michael Olesen (danser til 'Inspiration - Compilation Tango')
- Thomas Buttenschøn og Mie Martha Moltke (danser til 'A Evaristo Carriego' af Osvaldo Pugliese)
- Mille Dinesen og Mads Vad (danser til 'Tango De Los Exilados' af Vanessa-Mae)
- Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard (danser til 'Gallo Ciego' af Osvaldo Pugliese)
Wienervals
- Laura Bach og Michael Olesen + Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard (danser til 'Love on the Brain' af Rihanna)
- Thomas Buttenschøn og Mie Martha Moltke + Mille Dinesen og Mads Vad (danser til 'What Now' af Rihanna)
SE BILLEDERNE: Ugens flotte kjoler fra "Vild med dans"