Sådan fejrer Mads Vad sin 35-års fødselsdag
- Jeg blev vækket kl. 6 af min lille dreng Xander og hans mor med morgenmad på sengen, fortæller Mads Vad til BILLED-BLADET.
Dansestjernen, der denne sæson ikke deltager i "Vild med dans" - udover på Knæk Cancer-aftenen den 25. oktober, fylder 35 flotte år den 15. oktober.
i juli sidste år blev Nana Strand og Mads Vad gift.
Hustruen Nana Vad Strand sørgede for, at dagen startede tidligt for fødselaren, hvilket er helt ok med Mads Vad, når det er hans lille fem måneder gamle søn Xander, der vækker ham.
En lur på fars mave
- Vi har spist dejlig morgenmad, og bagefter har Xander taget en lur på min mave. Det er hyggelig, fortæller fødselsdagsbarnet.
- Xander fyldte fem måneder i går, og han trives fint. Han er så dejlig, lyder der fra den glade far.
Bedsteforældre passer lille Xander
- Senere kommer mine forældre og hygger, og Nana har så arrangeret, at de passer Xander et par timer. Så skal Nana og jeg ud at spise fødselsdagsmiddag. Vi bor midt i Aarhus, så vi er ikke så langt væk, og Xander er jo i gode hænder, fortæller Mads Vad - og tilføjer:
- Han er meget glad for sin farmor og farfar, men vi kan bare ikke undvære ham mere end et par timer.