
Sådan har du nok ikke set landmændene fra Landmand søger kærlighed før

Der er kommet ny vært på "Landmand søger kærlighed," og det er til at mærke.
På Instagram deler den nye vært, Sofie Martinusen, nemlig flere sjove videoer med de nye landmænd.
Sofie Martinusen er kendt fra "Bachelorette," hvor hun datede en masse skønne mænd i Sri Lanka. Siden da har hun gjort sig på de sociale medier som influencer, og det kan mærkes i den online dækning af "Landmand søger kærlighed."
Den nyeste sæson af datingprogrammet er ikke engang kørt over skærmen endnu, men alligevel er den nye vært begyndt at varme op til den på Instagram.

Sofie Martinusen har nemlig delt flere sjove videoer på Instagram, som bunder i trends fra både Instagram og TikTok.
Hun har allerede fået to af de kommende landmænd til at mime og spille skuespil til virale lydklip.
Landmændene virker sjove og klar på den værste, så mon ikke vi kan forvente en spændende sæson.
"Landmand søger kærlighed" har sæsonpremiere tirsdag den 5. august på TV 2 Play og TV 2. Følg med her på BILLED-BLADET for spændende opfølgninger og historier, som du ikke ser på tv.
