23. maj. 2020
Af Emilie Jepsen

Særligt trick: Det gør X Factor-Emil altid før han går på scenen

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/x_factor_finale_tsl_20200522_0912.jpg
Foto: Thomas Laursen
Inden Emil Wismann går på scenen i "X Factor", tvinger han sig selv til at smile - læs her hvorfor.

Emil Wismann har gennem hele "X Factor" været et stort smil.

Han har også givet så mange andre et stort smil på læben med sin deltagelse i TV 2's populære sangdyst.

Lige præcis smilet er også Emils måde at gøre sig klar til at gå på scenen.

- Lige før jeg går på scenen, så laver jeg sådan et tandpastasmil. Jeg holder det her tandpastasmil i 30 sekunder, hvis ikke mere. Jeg har nemlig læst, at det giver endorfiner i kroppen. Det fortæller mig også, at nu skal jeg være glad, ud og performe og give den gas, fortæller Emil Wismann.

Jeg har gjort hvad jeg kunne

I aften, den 23. maj 2020, løber den store finale i "X Factor" af stablen, og Emil Wismann er en af de tre finalister.

Men finalenerverne har han godt styr på.

- Jeg prøver at lade være med at tænke på afgørelsen. Jeg tænker kun på, at jeg skal ud og fyre den af, fortæller Emil.

- Jeg sørger for at øve det så meget, at jeg føler, at hvis jeg ikke går videre, så har jeg gjort det, jeg kunne. Så var det bare fordi, der var en anden, der fortjente det mere, forklarer Emil, der glæder sig helt vildt til at give den gas for sidste gang på "X Factor"-scenen lørdag aften.

Læs mere om: