13. sep. 2023
Af Helle Skram de Fries

Sæþór Kristinsson får en ubehagelig overraskelse i tv-programmet Korpset

Sæphor Kristinsson.
Sæphor Kristinsson.
Foto: Mikael Rieck
Dag 2 i sjette sæson af det fysisk og mentalt benhårde tv- program byder på en helt uventet drejning for den tidligere Bagedystvinder.

Advarsel: Denne artikel afslører ting, der sker i program 1 og 2 af sjette sæson af tv2-serien ”Korpset”.

I program 1 af sjette sæson af tv-serien ”Korpset” fortæller 31-årige Sæþór Kristinsson, at han med sin medvirken i programmet gerne ville vise omverdenen, at han er god til andet end at bage kager.

Med en imponerende fysik havde mange spået den tidligere vinder af ”Den store bagedyst” at nå langt i programmet.

Hvilket også klart var hans eget mål.

Overraskende galt

Motivationen var da også i top, men allerede på dag 2 går det overraskende helt galt for den stærke fighter.

Efter en barsk tur i vandet, sendes deltagerne på en – i forhold til hvad de ellers udsættes for – forholdsvis simpel øvelse med en løbetur i vandkanten.

Men her slår fysikken helt fra hos Sæþór Kristinsson, der hurtigt halter langt bagud.

En tidligere løbeskade i knæet driller og sætter ham ud af spillet, og han må erkende, det er slut.

Er så skuffet

Nummer 07, som han bærer på armen, må afleveres til en af instruktørerne, så allerede efter første øvelse på Dag 2 sluttede det eventyr for Sæþór Kristinsson.

- Jeg er SÅ skuffet, det var ikke meningen, fastslår en ærgerlig Sæþór i programmet.

Allerede i program 1 måtte både den 20-årige danser Ida Vibe Breinholt og den 23-årige kostvejleder Mathilde Beuschau fra ”Årgang O” sige fra.

Her er "Korpset-vennerne" Mathilde Beuschau og Sæþór Kristinsson sammen på den røde løber.

Med Sæþór Kristinsson ude i starten af program 2, hvor rejsen slutter for yderligere to deltagere, er der kun ni ud af de 14 aspiranter tilbage.

Privat danner Sæþór Kristinsson par med "Vild med dans"-stjernen Thomas Evers Poulsen.

Kun ni tilbage

Både program 1, der sendes 13. september og program 2, der sendes 20 september, kan ses på tv2 Play.

De ni tilbageværende aspiranter er:

  • Casper Steinfath, 29 år, Krydsede i 2018 som den første Skagerak på et SUP-board.
  • Patricia Thyberg, 24 år, iværksætter og i fuld gang med at opbygge sin virksomhed Sportshjerte.
  • Aske Bang, 35 år, filminstruktør og skuespiller.
  • Moumen 'Momo' Machlah, 26 år, professionel parkour-atlet og statskundskabsstuderende på Aarhus Universitet.
  • Bobby Atiedu, 31 år, arbejder som danser, danseunderviser og model.
  • Ulrikke Evensen, 28 år, kendt som forhindringsbaneløb og den hurtigste trailløber i Danmark. Er blandt de ti bedste kvindelige OCR-atleter.
  • Ukaleq Slettemark, 21 år, professionel skiskyder, der i 2019 vandt guld ved Junior VM og i 2022 repræsenterede Danmark til vinter-OL i Beijing.
  • Patrick Simiglai, 30 år, tidligere misbruger, der i dag arbejder som mentor og foredragsholder.
  • Frederikke Pedersen, 27, uddannet psykolog med egen praksis, hvor hun primært hjælper klienter, der lider af spiseforstyrrelser. Har dyrket crossfit på eliteplan siden 2018.

Læs mere om: