16. sep. 2009
Af af Signe Ravn

Sanne Salomonsen som vikar i ’Talent 09’

Sanne Salomonsen
Sanne Salomonsen
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Sangerinden Sanne Salomonsen er udnævnt til dommervikar i fredagens ’Talent 09’, og den garvede sangerinde glæder sig til oplevelsen.

Når 'Talent 09' fredag aften ruller over skærmen, er det med Sanne Salomonsen klar ved en af de tre dommerknapper. Nikolaj Koppel skal nemlig i sin egenskab af musikchef tage godt imod den kongelige familie, der skal til en danseforestilling i Tivolis Koncertsal. Derfor er der blevet plads til Sanne ved dommerpulten.

"Jeg har sagt ja til DR, fordi det bliver min første gang som dommer, og første gang er næsten altid en ny og sjov oplevelse," lyder det entusiastisk fra Sanne Salomonsen i B.T..

"Jeg glæder mig meget til at opleve, hvordan de unge talenter og sjove acts fylder studiet," fortæller Sanne i avisen og tilføjer hbåefuldt: "Måske får jeg endda lov til at prøve at trykke på knappen."

Læs mere om: