7. aug. 2025
Af Lærke Valentin

Sara Lygum fik stillet næsten umulig opgave: Sådan gik det

Sara Lygum
Sara Lygum
Foto: Kaspar Wenstrup
TV-værten Sara Lygum fik en utrolig svær opgave stillet i dagens afsnit af 3xBeliggenhed. Hun måtte derfor tænke kreativt.

Ønsket om mange kvadratmeter midt i København, der kan købes med et lavt budget, lyder næsten umuligt.

Det var derfor noget af en opgave, Sara Lygum blev kastet ud i, da hun i denne uges afsnit af 3xBeliggenhed skulle finde et hjem til Sofie.

Sofie er premierløjtnant i Søværnet, og rejser ofte til Grønland, hvor hun påmønstrer skibet, Ejnar Mikkelsen.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Hun er derfor ofte hjemmefra i længere perioder, og søgte nu et hyggeligt hjem som base i København, da hun var nødt til at flytte fra sin studiebolig.

Hun ønskede at finde en lejlighed, der lå så tæt på centrum af København som muligt, men den måtte maksimum koste to millioner.

Herudover ønskede hun, at lejligheden skulle være lys og helst have en altan og et hyggeligt gårdmiljø.

Selvom opgaven lød næsten umulig, kastede Sara Lygum sig direkte ud i opgaven og fandt tre forskellige muligheder til Sofie.

To af lejlighederne lå på Amager mens den tredje lå i Brønshøj. Ingen af dem var dermed midt i centrum, men var dog alle placeret i Københavns Kommune.

Sofie, der havde sin søster med, var først ret skeptisk overfor lejlighederne, men åbnede stille og roligt op for de muligheder, som de hver især havde.

Hun fik øjnene op for, hvad hun egentlig kunne få, hvis hun blot flyttede et par kilometer længere ud af byen.

Sara Lygum havde arbejdet hårdt for at finde de tre muligheder, men Sofie var stadig ikke helt klar til at træffe en beslutning i denne omgang.

Sara Lygum lykkedes derfor ikke med at finde Sofie kommende hjem, men hun fik i stedet åbnet Sofies øjne for gode muligheder.

Hver torsdag kører nye afsnit af "3xBeliggenhed" over skærmen klokken 20 på TV2.

Her kan du følge Sara Lygum og medværternes forsøg på at hjælpe danskere med at finde deres drømmeboliger.

Mere om: