27. maj. 2020
Af Niels Burgos

Sara Lygum fra 3 x Beliggenhed: Tog en stor beslutning

Sara Lygum
Sara Lygum
Foto: Alex Tran
Den smilende mægler fra "3 x Beliggenhed" tog en stor beslutning sidste efterår - det har hun ikke fortrudt

Det blev et farvel til kollegerne hos ejendomsmæglerfirmaet Danboligs kontor i Odense, da Sara Lygum traf en stor beslutning i sit liv: Hun kvittede sit gode, faste job som ejendomsmægler - for selv at kunne bestemme mere over sit liv og for at få mere tid til sine børn.

Allerede i november sidste år fortalte Sara Lygum om sin beslutning. Hun ville fremfor alt kunne bruge mere tid på sine børn, for, som hun skrev "om 10 år er det for sent".

Samtidig var det planen at fortsætte med det populære boligprogram "3 x Beliggenhed", hvor hun i sin tid startede sammen med Peter Ingemann, men nu er fast makker med Christian Borregaard. Og de to har for længst bevist, at de både sammen og hver for sig har en uovertruffen kemi på tv-skærmen. Så der er intet, der tyder på, at det program stopper lige med der første.

Men Sara håber også, at hun får tid til andre ting:

Sara Lygum fortryder ikke

- Jeg har ikke noget bestemt på tegnebrættet, men jeg vil gerne skrive noget om det, jeg har lært igennem årene og måske holde noget foredrag på et tidspunkt, har hun fortalt til Ekstra Bladet.

Hun fortryder ikke sin beslutning om at kvitte jobbet. Hun nyder tiden sammen med børnene og kæresten - og de ledige stunder bruger hun bl.a. på løbeture og yoga.

Onsdag den 27. maj kl. 20 på TV 2 kan du igen følge Sara og Christian, når de forsøger at hjælpe boligkøbere med at finde det helt rette sommerhus

Læs mere om: