8. maj. 2018
Af af Karina Didriksen og Niels Burgos

Sara Lygum fra Beliggenhed: Derfor faldt jeg for mit hus

Sara Lygum
Sara Lygum
Foto: Alex Tran
En skilsmisse var en af grundene til, at Sara Lygum valgte sit hus. Også hun måtte gå lidt på krompromis. Blandt andet med haven.

I "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed" hjælper den fynske ejendomsmægler Sara Lygum sammen med makkeren Christian Borregaard boligsøgende danskere med at finde en bolig, som passer lige præcist til de boligsøgendes ønsker og behov. Sara Lygum klarede dog sig egen boligsøgning selv - men også hun havde ønsker, der skulle opfyldes.

Ny bolig efter skilsmisse

Sarah købte sin 115 kvadrameter store villa i Odense-forstaden Dalum efter en skilsmisse - og siden har hun foretaget en større renovering af huset.

- Men jeg har fået lavet meget mere, end jeg regnede med, forklarede Sara til BILLED-BLADET i 2015, efter hun havde købt huset. Hun og eksmanden skiltes som venner og uden drama. – Jeg kunne ikke have fået en bedre skilsmisse. Jeg har en fantastisk eksmand, og han bor kun to gadehjørner væk. Mine børn kan gå nogle få hundrede meter på fortovet, og så er de hos deres far. Det er også en af grundene til, at det er godt for mig at bo her. Da jeg skulle købe mit eget hjem, var det vigtigt, at det var i samme område. Udbuddet var meget lille, og når der kun er en indkomst til at dække udgifterne, svandt det også mere ind.

Sara Lygum lyttede til sin mavefornemmelse

I boligprogrammet på TV 2 fortæller hun ofte de boligsøgende danskere, at de skal lytte efter deres mavefornemmelser, når de leder efter et sted at bo. Det samme gjorde sig gældende for Sara Lygum selv, da hun første gang trådte ind i det lille hus i Dalum, som var sat til salg tæt på hendes gamle hjem.
– Det er okay med naboer, men jeg vil også gerne være privat nogle gange. Jeg vil også have lov til bare at være mig, siger hun og tilføjer: – Jeg kan faktisk rigtig godt lide at være alene. Sara Lygum nyder at være ude i den friske luft, hvor hun blandt andet kobler af ved at lave havearbejde. Netop haven var den ene ting, hun måtte gå på kompromis med, da hun købte huset. Hun har nemlig altid drømt om en stor have, men der hører kun en lille grund til hendes hus. - Jeg elsker at male og være kreativ i min fritid, fortæller Sara Lygum, som har meget af sin egen kunst til at pynte på væggene i hjemmet.

Læs mere om: