
Sara Lygum og ægtemanden i lykkerus: Viser rundt i deres nye hus

Sara Lygum og ægtemanden Jonas Kromann-Larsen kan næsten ikke tro deres held.
Parret besluttede sig for at flytte sammen og at sætte deres respektive huse i Odense og Vejle til salg.
Og nu er det lykkedes at komme af med begge huse. Det afslører den fynske boligekspert og hendes mand i et opslag på Instagram, hvor de skriver at den vildeste kærlighedskabale er gået op på rekordtid.
De har delt et billede, hvor de står med to glas champagne og viser nøglerne til deres nye hus frem.
Sara Lygum og Jonas Kromann-Larsen har købt et hus i Odense på 266 kvadratmeter, hvor der er plads til både dem og deres tilsammen fem børn.
De er nu i fuld gang med at gøre deres nye, fælles hjem i stand og har delt en video på Instagram, hvor de viser rundt på husets førstesal.
Her er ægteparret ved at skabe et stort krearum og et soveværelse.

Boligeksperten og hendes mand oplyser, at der oprindeligt var mørke tæpper i rummet, men da de fjernede det, dukkede der et hvidmalet plankegulv op nedenunder.
Det kan ses i videoen, hvor der filmes på husets overetage.
