10. jun. 2020
Af Karina Didriksen

Sara Lygum om tv-makkeren i Beliggenhed: Sådan har vi det sammen

Christian Borregaard og Sara Lygum.
Christian Borregaard og Sara Lygum.
Foto: Mastiff/TV 2
Ejendomsmægleren Sara Lygum fra TV 2’s ”Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed” elsker at lave tv med Christian Borregaard.

Den fynske ejendomsmægler Sara Lygum fik i 2016 den jyske ejendomsmægler Christian Borregaard som kollega i ”Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed” på TV 2.

Fire år senere er de blevet et populært makkerpar i boligprogrammet, og de har undervejs fået et nært forhold til hinanden.

- Vi er blevet rigtig gode venner og følger med i hinandens liv, og det gør meget, at der er plads til snak, grin og platte jokes, når kameraerne ikke kører. Men også alvor, for vi interesserer os også for hinanden, fortæller Sara Lygum til BILLED-BLADET.

Bliver rørt og glad

41-årige Sara Lygum blev vært på programmet i 2013, og hun er bestemt ikke blevet træt af at finde huse til boligsøgende danskere.

- Jeg elsker at lave programmet. Det er fantastisk at lave noget, der er så positivt og kan nå ud til mange mennesker. Jeg bliver ofte selv meget rørt og bliver altid enormt glad, når en hushandel lykkes, fortæller hun med et smil.

Makkerparret Sara og Christian kan ses i ”Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed” hver onsdag kl. 20.00 på TV 2.

Læs mere om: