12. feb. 2024
Af Karina Didriksen

Sarah Bro kæmpede for at holde tårerne tilbage på tv, men måtte overgive sig

Sarah Bro.
Sarah Bro.
Foto: Hanne Juul
Den tidligere svømmer Sarah Bro kæmpede med tårerne, da hun medvirkede i TV 2-programmet ”Shaolin”.

Sarah Bro er en af de ni kendte danskere, som sidste år rejste til Sydkorea for at leve 12 dage i et tempel.

Her skulle de leve efter den ældgamle kinesiske livsfilosofi Shaolin, og det viste sig både at blive fysisk og psykisk krævende.

For den tidligere elitesvømmer Sarah Bro var det særligt meditation, som var en udfordring.

Efter nogle dage væk fra den travle og hektiske hverdag i Danmark skete der dog noget.

I afsnit 4 af ”Shaolin” er deltagerne ved at meditere med deres master, da tårerne pludselig begynder at trille ned ad kinderne hos Sarah Bro.

- Jeg kan mærke, at tårerne presser sig på. Jeg kæmper for at holde dem tilbage, siger en berørt Sarah Bro i programmet og tilføjer:

- Jeg ved ikke, hvad det er, om det er omgivelserne, vejrtrækningen eller det, masteren siger, men jeg kan i hvert fald ikke holde tårerne tilbage.

Den 27-årige tidligere sportsudøver kan mærke, at bægeret er ved at flyde over, da hun overgiver sig til følelserne, giver slip på kontrollen og bare trækker vejret.

- Jeg tror aldrig, jeg har trukket vejret så meget, som jeg har her, erkender Sarah Bro.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-12/a7b6c7f2-4bd0-45fe-9ef1-b5858497ec37.jpg
Deltagerne i "Shaolin" på TV 2.
Foto: Andre Blinkilde/TV 2

I programmet siger masteren, at man ikke kan komme i kontakt med den side af sig selv i en travl hverdag. Men i templet har de ikke andet at lave end at trække vejret og nyde øjeblikket.

Inden optagelserne havde Sarah Bro også mest frygtet den psykiske del af rejsen.

- Den mentale rejse var den mest udfordrende, indrømmer Sarah Bro, da BILLED-BLADET møder hende, og tilføjer:

- Jeg har været meget i ubalance og har slet ikke knækket koden til meditation. Det havde jeg også svært ved, da vi var afsted.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-12/foto-andre-blinkilde_tv-2-5.jpg
Sarah Bro i "Shaolin" på TV 2.
Foto: Andre Blinkilde/TV 2

Hun indstillede svømmekarrieren i 2020 og er i øjeblikket ved at færdiggøre en bachelor i kommunikation. Hun er færdig til sommer.

Læs mere om: