5. maj. 2021
Af Karina Didriksen

Sarah Grünewald: Derfor sælger hun sin brudekjole

Sarah Grünewald.
Sarah Grünewald.
Foto: Dan Mariegaard
”Vild med dans”-værten Sarah Grünewald har valgt at sælge den smukke brudekjole, som hun bar i 2014.

Sarah Grünewald bar en smuk, hvid brudekjole, da hun i 2014 blev gift med Rasmus Backhaus, men nu har hun besluttet sig for at sælge den.

Det sker i den gode sags tjeneste, for ”Vild med dans”-værten har nemlig valgt at sælge sin brudekjole til fordel for Gadens Børn.

Hun er ambassadør for den danske hjælpeorganisation, som i juni afholder et luksus-loppemarked i Lyngby. Her kan man møde hende, når hun sælger ud af sit tøj.

- Jeg glæder mig til at deltage og hjælpe med at afvikle modeshows med de frivillige og til selv at sælge ud af noget af mit eget tøj til fordel for Gadens Børn. Jeg medbringer bl.a. en kjole, som jeg har båret i ”Vild med dans” og den kjole, som har betydet allermest for mig, nemlig min brudekjole, fortæller Sarah Grünewald i en pressemeddelelse.

Kjolen får nyt liv

Her ses Sarah Grünewald, da hun i 2014 blev gift med Rasmus Backhaus. Parret blev skilt i 2019.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-47797_1.jpg
Foto: Birger Storm

37-årige Sarah Grünewald sætter ord på, hvorfor det er vigtigt for hende at give brudekjolen videre til en anden.

- Jeg går meget op i bæredygtighed og er stor fortaler for, at tøjet får et nyt liv. Jeg skal jo ikke bruge min brudekjole igen, så derfor vil det glæde mig meget, hvis den kan komme videre og bringe lykke på en andens store dag, siger tv-værten.

Hvis du får lyst til at lægge vejen forbi loppemarkedet, så bliver det afholdt lørdag d. 12. juni og søndag d. 13. juni kl. 10-17. Adressen er BMW-forhandleren Jan Nygaards parkeringsplads og Experience Center, Firskovvej 33 i Lyngby.

Læs mere om: