Sarah Grünewald er begyndt at kigge på kjoler til Vild med Dans
Selv om der er lang tid til efteråret og den næste omgang af "Vild med Dans", er den smukke TV-vært og skuespiller, Sarah Grünewald, er allerede så småt gået i gang med forberedelserne.
Blandt andet er hun begyndt at kigge efter kjoler til programmerne, fortæller hun til BILLED-BLADET.
- Det er vildt, at det er min tredje sæson af ”Vild med Dans”, og nu er jeg ikke længere den nye pige i klassen. Jeg glæder mig til at præsentere vores cast, som jeg har hørt en lille fugl synge om. Og det lyder til at blive rigtig godt, fortæller Sarah Grünewald til BILLED-BLADET.
Sarah er også i gang med optagelserne til tredje sæson af TV 2 Zulus serie "Tomgang", og når en uges ferie på Mallorca, inden hun kan sige velkommen til efterårets udgave af "Vild med Dans" sammen med Claus Elming.
LÆS MERE: Sarah Grünewald: Man skal prøve at lave sin egen snaps
Sarah Grünewald er model og en kvinde med en sag
Sarah Grünewald er en kvinde, der kan lide at have en masse at rive i, og foruden modeljobs har hun fundet tid til en uges rejse i maj til Sri Lanka med det danske menneskerettighedsinstitut Dignity, der globalt arbejder på at bekæmpe tortur og organiseret vold.
Sammen med direktøren, Karin Verland, og en fotograf besøgte de Colombo og Kandy for at hilse på de organisationer, som hjælper Dignity.
Her mødte Sarah Grünewald torturofre og deres familier, og det gjorde et stort indtryk.
Læs det store interview med Sarah Grünewald i denne uges udgave af BILLED-BLADET. Her fortæller hun blandt andet om, hvor lykkelig hun er for sit lille familiemedlem hr. Jensen.