3. maj. 2013
Af af Liz Rørsig

Sarah Grünewald er ny "Vild med dans"-vært

Claus Elming og Sarah Grünewald
Claus Elming og Sarah Grünewald
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Christiane Schaumburg-Müllers afløser som ”Vild med dans”-vært blev præsenteret til BILLED-BLADETs store TV-Guld-fest på hotel d’Angleterre fredag aften. Hun hedder Sarah Grünewald

Smukke Sarah Grünewald bliver den nye kvindelige ”Vild med dans”-vært, som efterfølger Christiane Schaumburg-Müller O’Connor. Sarah Grünewald, som er 29-årig og model og skuespiller, blev præsenteret fredag aften til BILLED-BLADETs TV-Guld-fest på hotel d’Angleterre i København, hvor hun havde medværten Claus Elming ved sin side.

- ”Vild med dans” udstråler elegance, og at jeg bliver præsenteret til denne flotte fest på det prestigefyldte hotel d’Angleterre i en smuk kjole og med Claus ved min side, ja, det er en dejlig ramme, sagde Sarah Grünewald. Hun bliver den fjerde i rækken af kvindelige ”Vild med dans”-værter.

Foruden Christiane har Andrea Elisabeth Rudolph og Christine Lorenzen budt op til dans i det populære underholdningsprogram på TV 2. Fremover bliver det altså Sarah Grünewald.

Læs mere om: