Sarah Grünewald må erkende: Gammel kærlighed ruster ikke

Vi ser hende ofte i store, flotte kreationer i fjernsynet, når hun er vært i ”Vild med dans”.

På Valentinsdag 14. februar delte Sarah Grünewald et opslag, hvor de flotte rober er erstattet af noget ganske andet.
Nemlig tøj, der matchede ”Vild med dans”-værtens gamle kærlighed – hestesport.

Seje Sarah
Seje Sarah hoppede modigt i sadlen på sportsponyen Just Cordillio og fik sig en ridetur.
Efterfølgende kunne hun erkende, at gammel kærlighed ikke ruster. Og at man får ondt i rumpetten, når det er længe siden, man har været til hest.

Hestene trøstede
I instagram-opslaget, som BILLED-BLADET har tilladelse til at citere, skriver Sarah Grünewald:
”Nogle gange skal der ikke så meget til for at huske, hvor man kommer fra - og i denne her situation, hvem jeg trøstede mig allermest mest hos og havde tillid til i de unge år, hvis alt var lidt klumpet og surt.
Det føltes næsten som i går - da jeg igen stod med den mule i favnen.”

Kærlighed gør ondt
Men selv om Sarah Grünewald nød at få genopfriske sin passion for heste, måtte hun også indrømme, at kærlighed gør ondt.

Se billedet: Så sød er Sarah Grünewalds seksårige søn
”Glæden var enorm, og det var smerten i både røv og læg også efter to flotte timer i bedste selskab!”, skriver hun og takker ponyen for at have hende på ryggen og de mennesker, der hjalp med at få det til at ske.