Sarah Grünewald: Misundelig på andre piger

Sarah Grünewald
Sarah Grünewald
Foto: Birger Storm
Trods en flot modelkarriere, har Sarah Grünewald alligevel haft grund til at misunde andre piger – læs hvorfor her…

”Vild med dans”-værten Sarah Grünewald har i mange år haft en succesfuld karriere som model. Men med sine 170 centimeter er hun faktisk for lav til modelbranchen og har tit misundt sine modelkolleger for deres højde.

Hver fredag aften de sidste mange uger har 29-årige Sarah Grünewald indtaget TV-stuerne rundt omkring i Danmark som den charmerende værtinde i ”Vild med dans”. Hun er velsignet med et usædvanlig kønt ydre og har da også arbejdet som professionel model i mange år, før hun fik sit gennembrud på TV.

Men med sine 170 centimeter er hun faktisk for lav til modelbranchen, fortæller hun i det nyeste nummer af træningsmagasinet Move. For normalt kræver en adgangsbillet til en succesfuld modelkarriere 7-10 centimeter mere.

- Der er aldrig nogen, der har sagt noget til det. Jeg er aldrig kommet ud til et job, hvor de har sagt: Du er for lille. Nu skal du gå. Jeg har altid misundt de andre piger, at de kunne gå rundt i deres flade støvletter. Jeg rendte rundt i høje hæle. I 11 år troede jeg, at jeg snød nogen ved at komme stavrende i stiletter. Mine fødder var sure på mig, siger Sarah Grünewald.

Undertøj er fedt

Som 17-årig blev hun sendt til Paris, og tre uger efter blev hun model i en læbestiftsreklame for Christian Dior. Siden kom flere skønhedskampagner, undertøjsreklamer og forsider på dameblade. Det betyder også, at Sarah Grünewald gennem sin karriere har fået sit ydre vurderet og bedømt. Men ikke så meget som mange andre piger.

- Jeg har set mange piger, der er stoppet, fordi de hele tiden blev målt og vejet. Jeg blev også målt og vejet, da jeg startede i Paris. Men efter det er jeg aldrig blevet målt igen. Det er også, fordi jeg ikke har gået catwalks. Det var jeg for lille til, siger modellen og TV-værten.

Trods de manglende centimeter har Sarah Grünewalds krop indbragt hende flere undertøjskampagner. Og det generer hende ikke det mindste at se sig selv i trusser og bh.

- At se sig selv i en undertøjskampagne er det samme som at se sig selv på forsiden af et blad. Det er fedt! siger Sarah Grünewald.

- I starten køber man alle de blade, man er med i. Men det holder man ligesom op med på et tidspunkt. Jeg lægger ikke rigtig så meget mærke til det mere. Man kan faktisk også godt blive en lille smule træt af at se på sig selv, siger Sarah Grünewald til Move.

LÆS OGSÅ:

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden