Sarah Grünewald om kæresten: Sådan er vores boligsituation
Sarah Grünewald og kæresten Benjamin Kaniewski nyder deres forhold.
– Jeg har det vildt godt og er glad og forelsket, sagde den 36-årige ”Vild med dans”-vært til premieren på ”The kindness of strangers”.
Bor hver for sig
Sarah Grünewald og hendes 41-årige kæreste har været sammen i et halvt år og bor stadig hver for sig. Hun er mor til Luis på fire år, mens han har to børn på 10 og 16 år.
– Vi har en rigtig god boligsituation, fordi vi har børnene de samme uger, og så har vi fri de samme uger. Det har også været rart at have to steder at bo under corona, så man ikke hele tiden skulle være det samme sted, fortalte tv-værten, som har nydt at have mere tid med kæresten.
– Det har været dejligt, at vi ikke har skullet noget, for han har normalt vildt travlt, og det har jeg også. Vi har virkelig bare dyrket hinanden.