Sarah Grünewald: Så sjovt er mit nye tv-job
Sarah Grünewald er sprunget ud som vært på et helt nyt underholdningsshow på TV 2, og hun kan hver lørdag ses på skærmen i ”Værtens bedste brætspil”.
Her skal to hold kendte danskere dyste mod hinanden på en enorm brætspilsplade.
- Jeg kan selv rigtig godt lide at spille brætspil, og det var vildt sjovt at lave programmet, fortalte Sarah Grünewald, da hun var til Søren Le Schmidts modeshow.
Bare seerne har det sjovt
”Vild med dans”-værten fik rørt lattermusklerne, da ”Værtens bedste brætspil” skulle optages.
- De kendte mennesker, som er med i programmet, fik lov til at have det sjovt og give lidt slip i stedet for at skulle være i deres profession, forklarede Sarah Grünewald og tilføjede:
- Det gør, at man lærer deltagerne at kende på en anden måde, og det er fedt, når folk begynder at grine, for så åbner de mere op. Jeg krydser virkelig fingre for, at seerne har det lige så sjovt!