Sarah Grünewald vært i nyt TV-program
Sarah Grünewald er vært i TV 2’s nye familieprogram, ”Kærlig hilsen”, der har premiere den 28. oktober 2018.
Her tager hun med fire kendte navne, Felix Smith, Jarl Friis-Mikkelsen, Anne Sofie Espersen og Marianne Florman og deres familier tilbage i tiden til dengang stjernerne var 12 år.
Felix Smith i centrum
I det første program er ”Go’aften Danmark”-værten Felix Smith i centrum.
Han tager kæresten Marie og børnene Theodor og Arthur en tur tilbage til 1988, hvor han dengang gik i Kappa-jakke, kørte BMX og spillede videospil med vennerne efter skole.
I tre dage skal familien leve som dengang Felix var 12 år - med rejecocktails, wienerbrød til morgenmad og uden internet og mobiltelefoner.
En hel særlig oplevelse
- Jeg føler mig virkelig privilegeret over at have fået lov til at vise mine børn præcis, hvordan min barndom var. Det var på alle mulige måder ”a trip down memory lane” og noget, jeg ville ønske alle mennesker kunne prøve, fortæller Felix Smith om oplevelsen