12. nov. 2017
Af Majken Munk

SE ALLE BILLEDERNE: Sådan bor Julia Sofia Astrup fra Vild med dans

YouTube-stjernen Julia Sofia Aastrup er lykkelig for, at hun besluttede sig for at deltage i ”Vild med dans”, selv om det var en grænseoverskridende valg.

Niende program af ”Vild med dans” blev det sidste stop for youtuberen Julia Sofia Aastrup og hendes dansepartner Frederik Nonnemann. Med smil på læben måtte de se sig slået af Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen, som de var i omdans med.

Faktisk har Julia Sofia Aastrup været overrasket over, hvor lidt konkurrencestemning, der er imellem deltagerne.

- Jeg troede, at det var mere konkurrenceagtigt. Jeg er positivt overrasket over, hvor meget familiestemning, der er i programmet. Ikke kun om fredagen, men i løbet af ugen. Vi træner jo med åbne døre og folk kommer ind og hjælper med at rette en holdning eller en hæl, fortalte youtuberen.

Grænseoverskridende beslutning

Julia Sofia Aastrup stiftede allerede bekendtskab med muligheden for at deltage i ”Vild med dans” for to år siden. Her blev hun spurgt, om hun kunne tænke sig at deltage, hvis hun blev spurgt, og det måtte hun lige summe over.

I 2017 kom den officielle invitation, og igen havde youtuberen brug for at tænke sig grundigt om.

- Jeg brugte vitterligt en måned, fordi jeg synes, at det var en sindssygt grænseoverskridende beslutning at tage, for selv om jeg havde sindssygt meget lyst, så havde jeg svært ved at forestille mig selv på det der gulv i de der kjoler, fortalte hun.

Julia Sofia Aastrup har Ikke fortrudt

Heldigvis tog hun springet og hoppede i dansehæle, og hun har absolut ikke fortrudt sin deltagelse.

- Jeg er så glad for, at jeg har sagt ja. Jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at skulle have lavet det, fortalte hun.

Julia Sofia Aastrup havde inviteret BILLED-BLADET hjem i sin fine lejlighed til en snak om "Vild med dans", livet som youtuber og om sit hjem.

Du kan se billederne i galleriet.

SE BILLEDERNE: Hjemme hos Julia Sofia Aastrup

Læs mere om: