27. okt. 2023
Af Karina Didriksen

Se alle de kærlige øjeblikke: Jenna Bagge og Albert Rosins vidunderlige Vild med dans-eventyr

Jenna Bagge og Albert Rosin Harson i "Vild med dans".
Kæresteparret Jenna Bagge og Albert Rosin Harson mødte hinanden under ”Vild med dans”, og der er mange dejlige stunder at kigge tilbage på.

En af de største kærlighedshistorier i ”Vild med dans” må uden tvivl tilhøre Jenna Bagge og Albert Rosin Harson.

Skuespilleren og danseren mødte hinanden for første gang, da de i 2020 skulle være partnere i ”Vild med dans”.

Lige fra start var det tydeligt, at der var god kemi mellem dem, og det lykkedes dem at danse sig hele vejen til finalen.

OPGAVE: Vild med dans program 10Albert Rosin Harson og Jenna BaggeSTED: Vermundsgade 40DATO: 20201205JOURNALIST:  Helle Skram, Sara NørgaardFOTOGRAF : Hanne Juul
Foto: Hanne Juul

”Tinka”-stjernen Albert Rosin Harson vandt dog ikke kun seernes hjerter, men også Jenna Bagges, og året efter stod de frem som kærester.

Parret har været lykkelige sammen lige siden, og Albert har været en flittig gæst i ”Vild med dans”-studiet de sidste par år for at bakke op om sin dejlige kæreste.

Fredag den 27. oktober skal Albert Rosin Harson dog ikke sidde blandt publikum. Han gør nemlig comeback på dansegulvet.

Den 21-årige skuespiller skal danse en triodans med kæresten Jenna Bagge og hendes nye dansepartner, Fredrik Trudslev.

Mange seere hjemme i stuerne vil sikkert sidde og mindes Jenna og Alberts vidunderlige danseeventyr tilbage i 2020.

Vi har samlet en række billeder med søde og kærlige øjeblikke fra ”Vild med dans”, der kan ses i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: