SE BILLEDERNE: Rasmus Tantholdt roser Mikkel Beha og Emil

Rasmus Tantholdt.

Rasmus Tantholdt.

Foto: Jesper Sunesen / BILLED-BLADET

TV 2-værten Rasmus Tantholdt har nydt sit ophold i Rio de Janeiro i forbindelse med OL, og her har han blandt andet fået godt selskab af Mikkel Beha Erichsen og Emil.

Mandag, 22. august 2016 - af Juliane Olsen

Den 42-årige TV 2-korrespondent Rasmus Tantholdt takker af efter en måneds ophold i Rio de Janeiro, hvor han har dækket OL. 

- Efter en måned i Rio er jeg nu på vej hjem, og jeg glæder mig. Men Rio … jeg kommer tilbage, skriver Rasmus Tantholdt i en opdatering på Facebook.

Imponeret af Mikkel Beha og Emil

På et af billederne, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses Rasmus Tantholdt godt lænet tilbage i et flysæde.

Undervejs har han blandt andet fået godt selskab af Mikkel Beha Erichsen og Emil Midé Erichsen, som han har boet tæt på. Faktisk er Rasmus Tantholdt vældig imponeret over far og søn-teamet fra "Kurs mod fjerne kyster".

Rasmus Tantholdt har også lagt et billede ud af Mikkel Beha Erichsen under overskriften ”Copacabanaklubben takker af”.

Her roser han Mikkel Beha og Emil for en fantastisk OL-transmission og understreger, at det har været en fornøjelse at være nabo til dem under de Olympiske Lege.

- De har gjort det forrygende, skriver Tantholdt på Facebook.

Rasmus Tantholdt og Emil så semifinale

Inden afrejsen fra Rio nåede Emil Midé Erichsen og Rasmus Tantholdt lige overvære OL-semifinalen i håndbold mellem Danmark og Polen.