SE BILLEDERNE: Tv-værten Janni Pedersen før og nu
Janni Pedersen har fået sit adgangskort til Nordisk Film, der producerer ”Go’morgen Danmark”. TV 2 News-værten skal nemlig være vikar for Louise Wolff, som er på barselsorlov.
Første vagt
- Jeg har fået mit nye kort og været ude på redaktionen for at lære systemerne at kende. Jeg begynder som føl i selskab med Steen Langeberg, og så har jeg min første morgenvagt på onsdag den 22. april med Mikkel Kryger. Det glæder jeg mig til, fortæller Janni Pedersen til BILLED-BLADET.
Som at komme hjem
Den dygtige vært har sammenlignet det nye adgangskort med det gamle, der har fulgt hende, lige siden hun blev ansat på TV 2 Nyhederne som reporter i 2001.
- Der er knap 20 års forskel på billederne. Da jeg blev ansat i 2001, havde jeg været i praktik på Nordisk Films daværende dokumentarafdeling ”Fak2ren”, og nu er jeg tilbage på Nordisk Film for en tid. Det er lidt som at komme hjem, lyder det fra TV 2-værten.
Glæden er den samme
- Når jeg kigger på billederne, er håret lidt kortere og ansigtet mere furet i dag, men glæden, der ligger forude, er den samme. Og især i denne corona-tid, hvor det meste er lukket ned, så er det dejligt at mærke den glæde, siger Janni Pedersen
Se fotoet, som vi har fået lov til at bringe fra Janni Pedersens Instagram-profil, af TV 2-værten før og nu.