14. okt. 2022
Af Karina Didriksen

Se billedet: Caspar Phillipsons yngste datter har endelig set sin far danse

Caspar Phillipson.
Caspar Phillipson.
Foto: Dan Mariegaard
Skuespilleren Caspar Phillipson havde glædet sig til at danse for sin yngste datter, som netop er kommet hjem fra en lang rejse.

Caspar Phillipsons yngste datter drømte om at se sin far danse i ”Vild med dans”, og nu er det store ønske gået i opfyldelse.

20-årige Rebekka har været på Interrail, siden ”Vild med dans” startede i september, men nu er hun tilbage i Danmark og med i studiet på Østerbro.

Hun fulgtes med sin mor, Marianne, og sin storesøster Clara på 23 år, og smilene var store, da de stillede op til et billede inden aftenens show. Rebekka står yderst til højre.

https://imgix.billedbladet.dk/_han1340ccc.jpg
Foto: Hanne Juul

Har fulgt med

Caspar Phillipsons datter kunne næsten ikke vente med at se sin far danse en jive.

- Det er megadejligt at være her, jeg glæder mig rigtig meget til at se ham danse live. Jeg og mine veninder har jo fulgt med på computeren fra forskellige steder i Europa, fortalte en glad Rebekka til BILLED-BLADET og fortsatte:

- Men nu skal jeg se ham i virkeligheden. Det er vildt spændende at være her, særligt nu hvor det går så godt.

Og det gik bestemt godt. Caspar Phillipson og partneren Malene Østergaard fik førstepladsen i program 6 fredag den 14. oktober.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp3525cc.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: