26. jun. 2018
Af Juliane Olsen

SE BILLEDET: Jes Dorph-Petersens søn er blevet student

Jes Dorph-Petersen
Jes Dorph-Petersen
Foto: Lars H. Laursen
”Go’ aften Danmark”-værten Jes Dorph-Petersen kunne tirsdag ønske sin søn, Jens-Emil, tillykke med studenterhuen.

Den 59-årige ”Go’aften Danmark”-vært Jes Dorph-Petersen har tirsdag fejret en ganske særlig dag, for hans 18-årige søn, Jens-Emil, er nemlig blevet student.

Studenterhuen har han fået fra Gammel Hellerup Gymnasium, og faktisk er far og søn blevet studenter med præcis 40 års mellemrum fra samme gymnasium.

- Gammel Hellerup Gymnasium. Vi blev studenter med 40 års mellemrum. Tillykke Jens-Emil, skriver Jes Dorph-Petersen på sin Instagram-profil.

Jes Dorph-Petersen skilt i 2012

På billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, har TV-værten et kærligt greb om sønnens skuldre, og det er helt sikkert velfortjent.

Jes Dorph-Petersen har sønnen Jens-Emil fra sit ægteskab med lægen Lene Lindholm Mortensen, som han blev skilt fra i 2012.

I dag danner han par med sminkør Mai-Britt Haurholm, som han har mødt igennem sit arbejde på aftenprogrammet.

TV-værten holdt i hånd med studenterkammeraten

Da Jes Dorph-Petersen i sin tid blev student, benyttede han lejligheden til at folde sin humoristiske side en lille smule ud.

Den nybagte student valgte nemlig at holde i hånd med klassekammeraten Michael Bernhard Dan på sit studenterbillede.

https://imgix.billedbladet.dk/img_1956a_0.jpg
Foto: Privat

Jes Dorph-Petersen har også vedkendt sig, at det ikke ligefrem var studenterkaraktererne, han kunne prale mest af, men han må siges at have gjort sig en flot karriere alligevel.

Læs mere om: