29. nov. 2021
Af Majken Munk

Se billedet: Kasper Hjulmand og Christian Eriksen hyggede sig til indsamling

Melvin Kakooza var vært på "Alle vores børn - side om side".
Melvin Kakooza var vært på "Alle vores børn - side om side".
Foto: Per Arnesen/ TV 2
Til indsamlingsshowet ”Alle vores børn” på TV 2 dukkede Christian Eriksen pludselig op.

Søndag satte TV 2 fokus på at hjælpe danske børn.

Det blev gjort ved det store indsamlingsshow ”Alle vores børn – side om side” i samarbejde med Fodboldfonden og Røde Kors.

Her var mange kendte gæster.

Dukkede op

Hvis man fulgte med i det to timer lange show, så har man helt sikkert fået en masse sjove og interessante oplevelser med en række kendte danskere.

Det omfattede blandt andet Lene Beier, musikeren Skinz, Camilla Martin, men også store fodboldikoner som landstræner Kasper Hjulmand og landsholdsmålmand Kasper Schmeichel.

I slutningen af showet dukkede endnu en stjerne op nemlig Christian Eriksen.

Ved siden af

Han sad ved afslutningen ved siden af Kasper Hjulmand, og de så ud til at nyde en hyggelig stund sammen.

https://imgix.billedbladet.dk/_dsc1570_perarnesen_tv2.jpg
Kasper Hjulmand og Christian Eriksen hyggede sig sammen til indsamlingen.
Foto: Per Arnesen/ TV 2

Christian Eriksen har også en særlig tilknytning til Fodboldfonden, der blandt andet stod for indsamlingen.

Hans kæreste gennem næsten et årti Sabrina Kvist Jensen er en af kvinderne bag Fodboldfonden.

Dermed bakkede han også om sin kæreste.

Flot beløb

Det lykkedes at samle indsamlet 9.040.262 kroner, og det vil hjælpe 6.357 danske børn i udsatte positioner.

Det fik Stine Schmeichel, der også er en af stifterne af Fodboldfonden, til at juble

- Det har været helt fantastisk at se Danmark samles om denne vigtige sag her til aften. Vi er i Fodboldfonden både stolte og beærede over at have været initiativtager til dette og, mest af alt, helt konkret at kunne hjælpe en masse børn der har brug for det, siger Stine Schmeichel i en pressemeddelelse.

"Alle vores børn"-indsamlingen fortsætter i ”Go’ morgen Danmark” og ”Go’ aften LIVE” helt frem til torsdag 23. december. I denne del af indsamlingen går midlerne udelukkende til julehjælp til børnefamilier i udsatte positioner.

Læs mere om: