Se billedet: Mille Dinesen elsker at være mor

Foto: TV 2 og privat
Skuespilleren Mille Dinesen er ikke i tvivl: Rollen som mor til sønnen Eddie overskygger alt andet.

Mille Dinesen har haft mange roller som skuespiller og har også hovedrollen som skolelæreren i ”Rita” på TV 2. Den største af dem alle er dog rollen som mor til lille Eddie på snart to år. 

Er blevet voksen

- Rita er langt om længe blevet voksen, og det samme gælder for mig. Jeg er også langt om længe blevet voksen og har fået et barn, fortæller Mille Dinesen til BILLED-BLADET. 

TILBUD PÅ BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

- At være mor overskygger alt og alle andre titler, og selv om jeg kun har været det i lidt over ét år og ni måneder, kan jeg godt mærke, at det er mit livs opgave, forklarer skuespilleren. 

Fokus er flyttet

Og skal Mille Dinesen beskrive det bedste ved moderrollen, siger hun:  

- Der er så mange ting, men noget af det, jeg rigtigt godt kan lide ved det, er at få flyttet fokus fra egen navle. Nu er det Eddies behov, der er nummer ét, og det synes jeg har været meget sundt. Jeg har levet et langt voksenliv uden at være mor, så det har været en radikal ændring i mit liv på alle mulige måder, siger Mille Dinesen. 

Elsker moderrollen

- Jeg elsker at være mor, og jeg elsker at være sammen med Eddie og se alt, hvad der sker, men jeg savner da ærligt også noget voksenselskab. Jeg kan savne at gå ud, men det skal nok komme, når han bliver ældre, og så kommer der mere frihed.

- Til gengæld kommer der så alt muligt andet, er jeg sikker på. At blive forældre er et ”goddav” til bekymringens verden, har jeg allerede erfaret. Det stopper nok aldrig, så det må jeg lære at leve med, smiler skuespilleren. 

Se det søde foto, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe fra Mille Dinesens Instagram-profil, af mor og søn. Læs også det store interview med skuespilleren i blad nr. 23, der er på gaden nu. 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden