22. jun. 2017
Af Lisbeth Grube
SE BILLEDET: Puk Elgård med hot pink hår
Puk Elgård.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Morgenværten Puk Elgård holder velfortjent sommerferie med kulør på toppen.
På ”Go’morgen Danmark” er Puk Elgård garant for fest og farver – og nu har hun fået en frisure, der matcher hendes udstråling.
Den populære TV-vært er beviset på, at man kan se brandgodt ud med pink hår, og hun viser de kulørte lokker frem på dette Instagram-foto, som BILLED-BLADET har fået lov til at vise.
- Jeg har en periode nu med ferie og ingen stylister, der skal være medbestemmende omkring hverken mit hår eller tøj. Og når det kun er mig, der bestemmer, så har jeg selvfølgelig pink hår, forklarer Puk til BILLED-BLADET.
Som hun udtrykker det, er hendes familie vant til lidt af hvert fra hendes side, og 49-årige Puk har en pointe:
- Selv om man nærmer sig 50, kan man vel godt gi’ den gas, mener hun.