SE BILLEDET: Vild med dans-værtindens vidunderlige blomsterkjole
Den kendte danske designer Jesper Høvring er mesteren bag den lange, blomsterdekorerede kjole, "som Vild med dans"-værtinden Sarah Grünewald bærer i aftenens danseprogram. Smykkerne er fra Dulong Fine Jewelry.
Kjolen er indian summer inspireret
- Kjolen er custom made til Sarah, og den er syet i italiensk silke organza. Vi har fået lavet et specielt print med blomster, så kjolen er hvid i den ene side og i den anden side har en blomsterflora af pink, cyklame, sart rosa og grøn, fortæller Jesper Høvring til BILLED-BLADET og tilføjer:
- Kjolen er uden slæb med en høj slids i siden, og ved den ene skulder er der monteret et halvt ærme og en vinge. Stilen er luksus boheme Ibiza Style. Det er jo indian summer, og så er kjolen ikke så meget galla. Det kommer senere, lover Jesper Høvring, der udover at levere smukke rober til Vild med dans-værten også har kreeret smukke kjoler til kronprinsesse Mary.
Få et tilbageblik på nogle af de helt fantastiske gallarober, Sarah Grünewald har båret i de tidligere programmer i galleriet herunder.