Se de skønne fotos: Tre Vild med dans-stjerner på dejlig ferie sammen
Dans kan føre til meget – blandt andet nogle tætte venskaber.
Sådan et har de tre ”Vild med dans”-stjerner 30-årige Mille Funk, 33-årige Jenna Bagge og 24-årige Asta Björk.
De tre danseveninder er netop vendt hjem fra en ferie i Strandbaden – Falkenberg Strandbad i Sverige.
Danseprinsesser
På dansegulvet er de tre veninder sande prinsesser.
Jenna Bagge er den med størst ”Vild med dans”-erfaring. Hun startede i 2014.
Hendes hidtil bedste resultat er en 2. plads sammen med skuespilleren Albert Rosin Harson, som hun efterfølgende er blevet kæreste med.
Mille Funk har været med siden 2015. Hendes bedste resultat er en tredjeplads i 2018 med skuespiller Esben Dalgaard.
I 2016 dansede hun med skuespiller Mathias Käki Jørgensen, som hun i dag danner par med.
Asta Björk kom med i 2018, hvor hun lagde ud med at vinde sammen med skuespiller Simon Stenspil.
Sidste år, i 2021, vandt Asta Björk så igen sammen med sangeren Jimilian.
Pris på venskab
Venskabet med hinanden har de tre dansestjerner også vundet – og det sætter de stor pris på.
De holder tit ferie sammen – og BILLED-BLADET har fået disse skønne fotos fra ferien i Strandbaden.