Se de søde billeder: Cecilie Hothers store lykke
Det var en kæmpe lykke og samtidig en stor lettelse, da Cecilie Hother og hendes mand, Thomas Honoré, 6. april kunne sig velkommen til verden til deres lille søn.
Det er altid et mirakel, når et nyt lille liv kommer til verden, men Cecilie Hother og ægtemanden havde været ekstra bekymrede.
Alt er perfekt
I marts måned sidste år mistede de nemlig i 26. uge den lille dreng Cecilie Hother var gravid med.
- Derfor er det også en kæmpe lettelse, at alt gik fint, og alt er helt perfekt, sagde Cecilie Hother til BILLED-BLADET, da den lille ny var to måneder gammel.
Lykken vokser
.Nu har han passeret tre måneder - og lidt til - og lykken er ikke blevet mindre hjemme hos Cecilie Hother og Thomas Honoré.
Storesøster Ellinor har lige fejret fire års fødselsdag, og mor Cecilie er lykkelig og taknemmelig for sine to dyrebareste.
På instagram deler hun to skønne billeder, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe.
”Kærlighed”, skriver hun slet og ret til billedet af familieidyllen med de to små i sofaen.
Til dette herlige foto af den lille ny, skriver Cecilie Hother: ”Er det kun mig der kan se ligheden” – men henvisning til Disney-figuren ”Dumpe” fra eventyret om ”Snehvide og de syv små dværge”.