Se de søde billeder: Nybyggerne-parret Cecilie og Jonas er blevet forældre igen
Glæden er til at tage og føle på hjemme hos Cecilie og Jonas Handberg.
Onsdag den 15. juni blev de nemlig forældre for anden gang, da de fik en lille pige.
Så kom lillesøster
De lykkelige forældre har delt den store nyhed på Instagram, hvor de også har delt søde billeder af det lille vidunder, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
- Så kom lillesøster. Alt er gået dejligt, og vi er allerede hjemme igen!, skriver Cecilie Handberg til billederne.
Hun afslører også, at den lille ny har arvet sin mors smilehuller.
Charlie som storebror
Lillesøster har fået navnet Ronja Lux Handberg. Hun vejer 3600 gram og er 50 centimeter lang.
Parret har i forvejen sønnen Charlie på tre år, og han kan nu kalde sig storebror.
- Nu skal Charlie lige lande i sin nye titel som storebror, det er en stor og vild ting, skriver Cecilie til de fine billeder, der blandt andet viser Charlie med sin lillesøster i armene.
Hun slutter opslaget af med at konstatere, at lillesøster Ronja er helt perfekt.