22. jul. 2016
Af Helle Skram de Fries

Se det søde billede: Mie Skovs søn klar til vuggestue

Mie Skov
Mie Skov
Foto. Hanne Juul
Livet er ved at blive normalt igen hjemme hos Mie Skov og Carsten Mogensens efter fem dramatiske måneder.

For fem måneder siden gik verden i stykker for den tidligere bordtennisspiller og ”Vild med dans”-vinder, Mie Skov, og hendes kæreste, Carsten Mogensen.

LÆS MERE: Mie Skov om kærestens kamp mod sygdommen: Carsten gjorde det umulige

Badmintonspilleren Carsten Mogensen blev nemlig 18. februar ramt af en aneurisme – en blødning i hjernen. Da det skete, opholdt han sig i Kazan i Rusland, hvor han deltog i EM sammen med sin doublemakker, Mathias Boe.

Efter en syv timer lang operation i hjernen og et langt, sejt og utrolig succesfuldt genoptræningsforløb udtog Badminton Danmark herredoublen Carsten Mogensen og Mathias Boe til at repræsentere Danmark ved OL i Rio denne sommer.

Et nærmest mirakuløst forløb både for Carsten Mogensen og Mie Skov.

Fandt kærligheden ved OL

De mødte faktisk hinanden ved OL i London i 2012, hvor Mie Skov vandt sin førsterundekamp i bordtennis, men tabte sin andenrundekamp.

Carsten Mogensen og Mathias Boe fik sølv ved OL i London, og nu er det spændende, om de får en medalje med hjem fra Rio.

Men den største kamp, kampen for livet, har Carsten Mogensen vundet sammen med Mie Skov.

LÆS MERE: Mie Skov og Carsten Mogensen: Ulykken har bragt os tættere sammen

Uden at vide det har deres lille søn Benjamin Noah, der fyldte 1 år den 4. juni, været med til at vinde kampen.

Trives i vuggestuen

Og nu vender tingene langsomt tilbage til det normale, selv om den barske oplevelse har præget den lille familie for altid. Også på den gode måde.

Mie Skov har tidligere fortalt i BILLED-BLADET, at det har styrket deres forhold.

Og lige nu kan de glæde sig over alt det positive, og over at lille Benjamin Noah er den gladeste gut, der trives både hjemme og i vuggestuen.

På Facebook har Mie Skov postet dette søde billede af Benjamin Noah, som BILLED-BLADET har fået lov til at vise.

Mie Skov
Mie Skovs dejlige søn, Benjamin Noah.
Foto: Privat

Læs mere om: